Om Kattegat Seafood

Kattegat Seafood A/S er hjemmehørende i Grenaa, og er opkøb og sammenlægning af mindre sildekonservesfabrikker, der har hørt hjemme rundt om Kattegat. Så som Jyllinge Fiskeindustri A/S, der startede på Sjælland, men senere flyttede til Hjørring, Hirtshals Fiskeindustri A/S, Silva Seafood A/S, Hals, Rivøfjordens Konservfabrik AB, Klædesholmen i Sverige, Silva Grenaa A/S og den relaterede En gros virksomhed Capella A/S i Århus.

Kattegat Seafood A/S, Grenaa, fremstår i dag som en moderne virksomhed. Administration og salg finder sted i Grenaa. Her er der ligeledes opført en produktionsenhed til pakning af rejer i lage og kaviar af stenbiderrogn samt et kølelager til råvarer.

Sildeproduktionen finder sted i Hirtshals – i et miljø hvor man ”er vokset op med” fiskeri og fiskeprodukter. Det har den gjort i mere end 50 år og har fremstillet et utal af varianter af sild.

I Søften ved Aarhus er der i 2009 opført et nyt køle/fryselager. Distribution af varer til såvel supermarkeder som grossister foregår herfra. Udover sild, rejer, kaviar forhandles der andre varer som røgvarer, dressinger og dybfrosne rødspættefileter.

Med succes og dyb respekt for de traditionelle kvaliteter og opskrifter har Kattegat Seafood A/S konstant udviklet og tilpasset de mange produkter til markedsbehovet.  Desuden er der lanceret helt nye produkter, der ligger langt fra de traditionelle opskrifter.

Kattegat Seafood A/S’s produktioner er baseret på traditioner og viden – leveret fra den ene generation til den næste. Alle arbejder i samme retning  for at sikre den bedste kvalitet. Derfor er intet overladt til tilfældighederne, når produkterne forlader fabrikken - klar til at lande på et veldækket frokostbord.

Det er erfaringen, der sikrer den gode kvalitet og har gjort, at Kattegat Seafood AS har rodfæstet sin position, som en betydelig producent af såvel sild som rejer. Hovedparten af salget sker i Danmark mens eksporten udgør stadig en stigende del af omsætningen.



KATTEGAT SEAFOOD A/S - Saturnvej 2 - Postboks 8 - DK-8500 Grenå - Tlf: +45 87 52 73 00 - Fax: +45 86 30 00 15 ยท info@kattegat-seafood.dk
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter